Sammen udvikler vi Vesthimmerland

Om Erhvervsforum

Erhvervsforum

Byrådet i Vesthimmerlands Kommune vedtog i efteråret 2020 en ny erhvervsstrategi, som har til formål at sætte rammen for, hvordan kommunen i de kommende år vil agere som en aktiv medspiller i udviklingen af erhvervslivet i Vesthimmerland. Erhvervsstrategien har navnet ”Mulighedernes Vesthimmerland”, og ambitionen er at gøre Vesthimmerlands Kommune til en endnu mere erhvervsvenlig kommune.

Én indgang - en enkel og effektiv erhvervsindgang

Det skal først og fremmest blive nemmere for din virksomhed at kontakte Vesthimmerlands Kommune. Derfor er der etableret en enkel og effektiv erhvervsindgang på tværs af kommunen, der åbner døre, når din virksomhed skal i dialog med de offentlige myndigheder.  Du vil opleve at blive mødt af en åben og smidig erhvervsservice med fokus på sparring og vejledning. Er det ikke den rette forvaltning eller afdeling som du er kommet i kontakt med,  så hjælper vi dig videre i din søgning og sætter dig i kontakt med den rette. 

Erhvervsforummet står klar til at hjælpe din virksomhed uanset om henvendelsen drejer sig om:

  • Byggeri
  • Miljøgodkendelser
  • Erhvervsgrunde
  • Rekruttering af arbejdskraft
  • Planlægning
  • Virksomhedsopstart mm.

Gør endelig brug af os som en aktiv medspiller - Vi er her for at hjælpe din virksomhed. 

Hvem er vi?

Erhvervsforummet består af en række kommunale afdelinger fra de forskellige kommunale forvaltninger. Bl.a. Jobcenter Vesthimmerland, Teknisk forvaltning, Kultur og fritid, Team Byg, Destination Himmerland, Erhverv Væksthimmerland og mange flere, der står sammen for at vejlede og hjælpe din virksomhed. Sammen sikrer vi de bedste rammer og stærke resultater for din virksomhed. 

 Kontakt Erhvervsforummet

Udviklingsafdeling

Én indgang

Team Byg

Kultur og Fritid

Natur og Miljø

Drift og Anlæg

Målet med et fælles erhvervsforum er at skabe udvikling og vækst for det vesthimmerlandske erhvervsliv, med afsæt i et tæt samarbejde om konkrete strategier, udviklingsspor, aktiviteter og projekter.

Kontakt Pia Munch Riisgaard, hvis du har spørgsmål omkring Vesthimmerlands Kommunes Erhvervsforum.

Vi opererer ud fra devisen om at:

"ingen indgang er forkert – alle henvendelser bliver fulgt til dørs"

Erhvervsforummet vil understøtte ”Mulighedernes Vesthimmerland”, og vil i de kommende år arbejde for:

  • at det skal være attraktivt at bo og drive virksomhed i Vesthimmerlands Kommune
  • at der skal skabes øget adgang til kvalificeret arbejdskraft
  • at udvikle eksisterende og nye virksomheder
  • at igangsætte erhvervsprojekter sammen med erhvervslivet, uddannelsesinstitutioner og andre relevante partnere
  • at formidle om de gode historier og synliggøre vores erhvervsliv 

Kontakt

Pia Munch Riisgaard
S:Afdelingschef
O:HR, Byrådssekretariat, Kommunikation og Udvikling