Nyt erhvervsområde er klar til at skyde op i Vesthimmerland

Publiceret 03-05-2021

Nu tager endnu et erhvervsprojekt form, som forhåbentligt kommer til at skabe endnu flere arbejdspladser i vores kommune.

I den østlige del af Aars blev der skabt et femte-ben i rundkørslen under udformningen af infrastrukturen til Aars Ringvej, hvor kommuneplanen fra 2017 udlagde området til erhvervsjord i håb om at skabe ny synlig udvikling tæt på hovedvej A13 og motorvejen E45.

Derfor bliver området nu udstykket af private lodsejere, hvor kommunen sikrer infrastukturen. De tre første erhvervsprojekter på samlet 18000m2 er nemlig klar til at skyde op i området, der vil appellere til facade-virksomheder, der ønsker stor synlighed ved omfartsvejen og dens beliggenhed kun 10 min fra motorvej.

På billedet ses de private lodsejere bag erhvervsudstykningen, Anders Hosbond Thomsen og Henrik Dalgaard, sammen med borgmester Per Bach Laursen og formand for Aars Erhvervsråd, Lars Thomsen.

Det forventes, at de første spadestik til udvikling af det nye synlige erhvervsområde vil ske 1 marts 2022.

Læs artikel af Nordjyske her