Jeld-Wen har den højeste omsætning i virksomhedens historie

Publiceret 14-10-2021

Døre- og vinduesproducenten i Løgstør vækster sammen med antallet af boligbyggerier og renoveringer.

”Vi har den højeste omsætning nogensinde i vores virksomheds historie, og derfor har vi måtte ansætte en del nye folk, for at kunne følge med det øgede ordreindtag” – Niels Bach, Fabrikschef i Jeld-Wen

Hvordan vækster Jeld-Wen lige nu?

Der er gang i væksten og udvidelserne nationalt og globalt, hvor der bl.a. gøres en stor indsats for at få gang i økonomien igen efter coronakrisen. Det smitter positivt af på Jeld-Wen i Løgstør:

”Corona har medført et øget aktivitetsniveau i boligbyggerier og renoveringer – og det smitter positivt af på vores aktivitetsniveau”, lyder det fra Niels Bach, Fabrikschef i Jeld-Wen.

”Vi har den højeste omsætning nogensinde i vores virksomheds historie, og derfor har vi måtte ansætte en del nye folk, for at kunne følge med det øgede ordreindtag”.

Hvordan oplever Jeld-Wen samarbejdet og nærværen i Vesthimmerland?

Jeld-Wens historie i Vesthimmerland går mange år tilbage – og det samme gør samarbejdet med de omkringliggende virksomheder og kommunen:

”Hos Jeld-Wen oplever vi et rigtig godt samarbejde med kommunen. I dagligdagen omkring miljø samt andre virksomheds specifikke godkendelser. Et andet godt samarbejde skete i forbindelse med åbningen af kulturugen i 2020, hvor vi sammen med LOGSTOR inviterede kulturen ind i vores virksomhed”, fortæller Niels Bach.

Med arrangementet fik publikummet lov til at opleve virksomheden fra en ny og anderledes vinkel.

Hvordan ser fremtiden ud for Jeld-Wen?

Selvom Jeld-Wen er en stor global virksomhed, vil hovedkontoret for de danske aktiviteter fortsat være beliggende i Løgstør:

”Vores hovedkontor for de danske aktiviteter ligger i Løgstør, og derfor vil vi stadig have en del administrative funktioner, der skal dække de danske og skandinaviske aktiviteter”, siger Niels Bach.

”Med den vækst, vi oplever lige nu, bliver den største udfordring for os som virksomhed, at vi også i fremtiden har brug for at kunne tiltrække kompetent arbejdskraft. Derfor er det et stort ønske, at kommunen vil bidrage til at skabe vækst og fundament for, at flere ønsker at bosætte sig i Vesthimmerland, så arbejdsudbuddet øges”.

Mød virksomheden

Navn: Jeld-Wen

Stiftet: 1960
Beliggenhed: Løgstør

Jeld-Wen er en af verdens største leverandører af døre og vinduer med 20 fabrikker i hovedsageligt Nordamerika, Europa og Australien. Virksomheden, der har dansk hovedsæde i Løgstør, producerer og distribuerer produkter under SWEDOOR-varemærket.

Læs mere om Jeld-Wen

Læs mere 

Læs flere spændende fortælleringer om det vesthimmerlandske erhvervslivs rivende udvikling i det nye erhvervsmagasin Vesthimmerland Vækster. 

GÅ TIL VESTHIMMERLAND VÆKSTER